Samtaleterapi til kvinder, som har haft en svær barndom
Og som først i voksenlivet er blevet rigtigt klar til at tage hånd om den tunge bagage
Din opvækst bar præg af mistrivsel, usikkerhed, utryghed, svag tilknytning til forælder, omsorgssvigt, fortvivlelse, følelsen af at være alene, følelsen af at ingen så hvor skidt du egentlig havde det..
Du havde det skidt, men gik under radaren. Derfor fik du aldrig hjælp.
Som voksen oplever du jævnligt, at din barndom sniger sig ind i dit voksenliv, på en måde du ikke ønsker.
Det kan være…
- strategier
- mønstre
- adfærd
- reaktioner
- overbevisninger
- coping mekanismer
- handlemønstre
- destruktivt mindset
- og en masse anden (tung) bagage
….. som i virkeligheden er meget uhensigtsmæssigt i dit voksenliv, og for den måde du ønsker at være som partner, mor, veninde og i det hele taget som menneske!
Og du ønsker en forståelse for, hvordan tingene du oplevede dengang hænger sammen med livets udfoldelse nu.
Og du ønsker at frigøre dig fra barndommens greb og påvirkning i dit voksenliv, som du faktisk ellers klarer ret godt. Men nogle gange bliver du bare trigget, hylet ud af den, handlingslammet; fordi noget instinktivt tager over.
Er du vokset op i en familie med misbrug eller under andre svære opvækstbetingelser? Har du ikke rigtigt fået kigget på hvilken bagage det har ført med sig?
Disse strategier og mønstre trigges ofte i intime relationer, og det kan være svært at få sat ord på, hvad det egentlig er du går rundt og bærer på og bøvler med.
Det kan føles både autonomt og instinktivt, og du kan endda føle, at du ikke rigtigt har kontrollen over dig selv, når du oplever at noget bliver ‘aktiveret’.
Vil du gerne blive mere fra i barndommens og ungdommens bagage, og begynde at leve dit liv mere fra hjertet?
I en samtale fra hjerte til hjerte, kan du få min hjælp
Hos mig møder du ikke bare en terapeut, men et helt menneske. Som også selv ved, hvordan det er at gå i terapi. Jeg har selv siddet i stolen, og mit ønske for dig er, at du må føle dig tryg og komfortabel, når vi sammen folder dét ud, som gør livet svært at leve.
Du kan ikke gå forkert i terapi, sige noget forkert i terapi eller være forkert i terapi.
Og du behøver ikke vide hvad du vil tale om, eller hvorfor du kommer – men blot et ønske om en forandring i forhold til det der er svært
Du er naturligvis også mere end velkommen med andre temaer end lige disse. Jeg er uddannet til at lave samtaleterapi om hvad som helst – ovenstående er blot min niche og min helt store passion og interesse!
Kærligst fra Majken
Jeg tilbyder
1:1 samtaleterapi
I mit samtalerum i København S tager jeg imod dig, og sammen folder vi temaer i dit liv ud, som bremser dig og som du har brug for at få nye perspektiver på og handlemuligheder til. Jeg skriver på en tavle, og du har mulighed for at tage billede af tavlen efter samtalen.
Pris: 550 kr.
Telefon session
Samtaleterapi over telefonen, så du kan sidde hjemme i din egen sofa imens. Du behøver ikke bruge tid og kræfter på at møde op, og tiderne er mere fleksible. Fx. tilbydes aftentider. Overvej dette hvis du bor langt væk, eller bokser med stress og depression.
Pris: 450 kr.
Udtalelser fra klienter
Heidi, efter 2 samtaler
Er så glad over det, at jeg er sikker på at jeg vil fortsætte. Det giver ro i maven at vide, at der er nogen der hører én og forstår én. Troede aldrig det ville virke så hurtigt!
Havde du bare vidst, hvor meget du har hjulpet mig. Du har virkelig hjulpet mig med at finde min vej! Så det kan ikke blive bedre, synes jeg selv.
Helena, efter 3 samtaler
Jeg efter hver af de tre samtaler følt mig som en nærmest fysisk lettere person, fordi det har været rart at få nogle af de følelser jeg går med læsset af mine skuldre. Det har været en rigtig, rigtig rar følelse, og jeg har følt mig meget afslappet og fri på en måde. Fri fra bekymringerne, skammen og sorgen. Det har føltes trygt og fortroligt. Jeg har følt mig meget forstået, og det har hjulpet mig meget til at føle mig tryg og derfor har det føltes ret naturligt at åbne op. Desuden har jeg følt mig tilrette i situationen, hvis jeg har grædt og ikke følt mig pinlig, og det har været fordi jeg har følt en tillid og nærvær, som jeg har følt mig tilrette i. Jeg synes du har virket som en meget varm person, og det har hjulpet mig til at føle mig tilrette, og derfor har jeg også følt, at kemien var god!
Julia, efter 3 samtaler
Majken er en fantastisk samtalepartner og hendes ro, tillidsvækkende væsen og måde at være nærværende og stille spørgsmål på, har været en stor gave for mig. Det har været let og spændende at undersøge de dybere lag i de forskellige temaer. Majken er super dygtig og jeg kan kun anbefale et forløb hos hende uanset temaet. Der er meget guld at hente, og selvom det kan være en rejse der starter i tvivl og uklarhed, så har det hver gang vist sig, at der kommer mange konkrete, praktiske løsninger og nye muligheder frem. Majken er rigtig god til at bringe ens fokus fra mørke til lys!
Lise, efter 3 samtaler
Det har taget mig 3 år at søge hjælp, og hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg meget lave forventninger til samtalerne. Måske det er en skade fra barndommen, for hvordan skulle det hjælpe mig at snakke med en fremmed? Men alligevel fangede Majken noget i mig igennem sine posts på Instagram, som om hun havde en eller anden forståelse for mit rodede hoved. Da jeg endelig mødte op til samtale med Majken, mødte jeg en enormt empatisk person med nok indsigt i min situation til at skabe tryghed på få sessioner. På vores, indtil videre, 3 sessioner, har Majken givet mig et overblik over hvor stor en byrde jeg bærer på, hvilket i sig selv har gjort det lettere. Især på grund af den tavle hun har brugt, den er rigtig god (for mig) til at skabe lidt ro i mit hovede. Især én bemærkning, som hun fik mig til at udtrykke, har hjulpet mig; "Det har taget 27 år at skabe rodet i mit hovede, så måske det er okay at det er svært". Især den sidste session vi har haft, har givet mig en anden ro i min hverdag. Jo, jeg får stadig nogle angstlignende anfald og kan tvivle på mig selv, men i det store hele oplever jeg mig selv som værende mere tilpas i mig selv og mit eget selskab. Måske fordi jeg har et håb om at det faktisk kan blive bedre, Jeg er enormt nysgerrig på at se hvor vores fremtidige samtaler bærer henad, og jeg kan mærke at når jeg har haft samtaler med Majken så går der længere imellem mine angstanfald. Jeg kunne godt bruge hjælp til at strukturere samtalerne mere. Men det har Majken også hjulpet mig med efter jeg bad om det.
Psykoterapeut Majken Louise – CVR. nr 41086084